Har du behov for at kunne vaske og tørre, men har du ikke plads til begge maskiner, så kan det være en god idé med en vasketørremaskine. De fleste producenter har en vasketørremaskine i deres sortiment. Når du kigger efter en ny vasketørremaskine, skal du være opmærksom på at der er forskel på hvor meget de kan vaske og efterfølgende tørre. Typisk kan en vasketørremaskine tørre lidt mere end halvdelen af det som den kan vaske. L16850A3 kan vaske 7kg og tørre 5 kg. En af vores populæreste modeller er L16850A3 fra tyske AEG. Den har vundet Tænk og test som bedste vasketørremaskine.
Vasketørremaskine funktioner
Hvis du køber en god vasketørremaskine, så har den mange af de samme funktioner som en almindelig vaskemaskine. Det kan bl.a. være udskudt start, balancekontrol, langtidsholdbar kulfri motor og stort display med resttidsindikering.
Vasketørremaskine tørrefunktion
Det smarte ved vasketørremaskine er jo som navnet antyder at den både kan vaske og tørre. Tørre delen er baseret på en kondenstumbler, så den opsamlet vandet i en beholder som efterfølgende tømmes. Til nogle vasketørremaskiner er der mulighed for at tilslutte en afløbsslange, så vandet ledes direkte i afløbet.