Handelsvilkår for eNemo.dk
Salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle leverancer fra eNemo.dk. Betingelserne er gældende i alle tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og eNemo.dk som sælger. Det er ikke tilladt for unge under 18 år selv at handle på webshoppen. Hvis du er under 18 år, kan aftalen indgås af f.eks. dine forældre eller en anden myndig person. Ved bestilling accepterer køberen at have læst handelsvilkårene for eNemo.dk.
Disse salgs- og leveringsbetingelser opdateres løbende.
Alle priser er inklusiv moms og alle andre afgifter.
Såfremt du har oprettet dig som kunde og har handlet hos eNemo.dk, kan du logge ind via vores kundecenter og se tidligere ordrer og udskrive fakturaer. Ordrer der modtages i weekenden og på helligdage, bliver behandlet den først kommende hverdag. Når du handler på eNemo.dk indgås alle aftaler på dansk. Enhver tvist mellem forbrugeren og eNemo.dk skal løses i overensstemmelse med dansk ret. Eventuelle tvister skal indbringes for en kompetent dansk domstol.
Forbehold for prisfejl, udsolgte varer mv.:
eNemo.dk tager forbehold for pris- og tastefejl, systemfejl, udsolgte eller udgåede varer samt varer i restordre. I disse tilfælde forbeholder eNemo.dk sig retten til helt eller delvist at annullere aftalen, eller udskyde leveringen. eNemo.dk kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer samt håndværkerudgifter/tab i forbindelse med forsinkede leverancer og fabrikationsfejl i produkter, med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende, da eNemo.dk opdateres dagligt.
Dokumentation og vejledning:
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, medfølger disse fra eNemo.dk. Ønsker du yderligere vejledning eller rådgivning fra eNemo.dk, er denne udelukkende af vejledende karakter.
Levering af varer fra eNemo.dk:
Når du handler på eNemo.dk leveres din vare gratis i gadeplan med fragtmand. Det vil sige, at hvis varen skal leveres til en etageejendom, fragtes varen til hoveddøren, med mindre du har valgt opbæring ved bestilling. Varen leveres også kun til hoveddøren under forudsætning af, at denne er i gadeplan. Der er på nogle få varer et minimumskøb. Dette fremgår af informationen om varen. Gratis levering i gadeplan gælder hele Jylland, Sjælland og Fyn samt brofaste øer. Du skal derfor være opmærksom på, at Ø-levering ikke er omfattet af gratis levering. Det er kun muligt at bestille Ø-levering til følgende øer: Bornholm, Samsø, Fur, Læsø, og Fanø. Ved levering til andre øer kan der kun ske levering til færgelejet på fastlandet.
Levering anses for at være sket, når fragtmanden har leveret varen på leveringsadressen og varen er kommet i kundens besiddelse, dvs. er overgivet til kunden eller nogen på hans vegne. Har du ikke mulighed for at være hjemme til at modtage din vare, kan du vælge at fragtmanden må stille varen på adressen. Hvis du har ønsker til, hvor på adressen fragtmanden stiller varen, kan du indtaste dette i kommentarfeltet under bestilling. Såfremt varen må stilles, anses levering for at være sket, når fragtmanden har stillet varen på leveringsadressen. Dette vil sige, at risikoens overgang for varen sker ved levering, og det herefter er køberen der bærer risikoen for skader på varen. Forsendelsen af varer sker med fragtmand, mindre pakker leveres dog med Post Danmark eller GLS. Varer leveres på hverdage. Fragtmanden ringer til kunden en halv time inden ankomst. Såfremt kunden vælger, at varen skal stilles på adressen, ringer fragtmanden IKKE inden ankomst.
Omkostninger i forbindelse med genkørsel:
Skulle kunden ikke være der til at modtage en vare, der ikke må stilles på et anvist sted, vil varen blive forsøgt leveret igen efter aftale med kunden. Kunden afholder selv omkostningerne i forbindelse med genkørsel af varen. Prisen herfor er kr. 295 pr. vare for kantstenslevering. Hertil kommer prisen på den valgte serviceydelse, såfremt der er tale om genkørsel med serviceydelser. Dette gælder også, vis der nægtes modtagelse af en vare og der aftales senere levering med fragtmanden, udenom eNemo.dk.
Leveringstid:
Vores leveringstid afhænger af producentens leveringsdygtighed og om vi har varen på eget lager, men vil oftest være 1 til 2 arbejdsdage. Vi har altid mange tusinder varer på eget lager, så hovedparten af vores produkter kan oftest leveres dagen efter bestilling. Vi vil informere om restordre, så vidt det er os muligt. Såfremt du har valgt levering på en bestemt dag ud i fremtiden, sender vi varen af sted til levering på det ønskede tidspunkt. Endelig leveringsdato fremgår af din ordrebekræftelse. Er der valgt ekstra ydelser som Ø-levering, montering, opbæring og/eller bortskaffelse, kan dette betyde, at leveringstiden bliver lidt længere end ved levering i gadeplan.
Alle varer afsendes først, når betalingen er registreret.
Transportskade:
Ved levering underskrives der for modtagelsen, og på at varen er modtaget uden synlige transportskader. Såfremt emballagen er brudt og/eller skadet, skal dette altid noteres på fragtbrevet og du skal undersøge, om selve varen har lidt skade. Hvis varen har en synlig skade som følge af, at emballagen er skadet, kan du afvise leveringen og eNemo.dk ombytter hurtigst muligt varen, uden ekstra omkostninger for dig.
Såfremt det ikke er muligt at vurdere om varen er skadet som følge af, at emballagen er skadet, skal det noteres på fragtbrevet, at der kan være en skade på varen. Såfremt det viser sig, at varen har en mangel, skal du reklamere til eNemo.dk i rimelig tid, gerne inden 7 dage, dog ikke senere end 2 måneder. Se mere under afsnittet ”Reklamationer”.
Varen må ikke tages i brug eller installeres, hvis den har en skade. Er varen taget i brug eller installeret, frafalder muligheden for at reklamere over skaden. Det er derfor vigtigt at tjekke varen grundigt ved modtagelse, og inden varen tages i brug, således at reklamationsretten ikke bortfalder.
Opbæring, montering og bortskaffelse:
Har du valgt opbæring, skal du sikre dig, at forholdene er til det. Dvs. at trappen er bred nok, og at der ikke er nogen forhindringer som varen skal bæres over, såsom hække og hegn. Opbæring omfatter opbæring via trappe eller elevator. I tilfælde af der ved levering er forhindringer, der umuliggør en opbæring, krediteres beløbet for opbæring ikke.
Der er ikke muligt at bestille opbæring på Amerikaner køleskabe.
eNemo.dk monterer i hele Danmark. Dette gælder fastlandet og brofaste øer. Vi monterer dog ikke emhætter, amerikanerkøleskabe, VVS samt alle gasprodukter. Når du har valgt montering afsendes din vare til monteringsafdelingen hos Logistica A/S, som herefter vil kontakte dig inden for 48 timer, dog typisk allerede samme dag. Der aftales tid for levering og montering med Logistica A/S.
Når montøren ankommer skal der være klargjort til installation. Dvs. at alle gamle varer er afmonteret, og der er gjort klar med godkendte og lovlige installationer. Der afmonteres kun af montøren ved bestilling af opbæring, montering og bortskaffelse.
Alle produkter monteres kun til lovligt bestående installationer. Ved montering af integrerede produkter, monteres der ikke køkkenlåger på produktet. Montering omfatter ikke vending af låger på køleskabe.
Specielle forhold for vaskemaskiner og opvaskemaskiner: Der skal tilsluttes vand via afløb og tilløb. Maskinerne leveres med standardslanger på 1.5 m. Montøren forlænger ikke afløbs- og tilløbsslanger, og produkterne må ikke være placeret mere end 1.2. meter fra tilslutningsmuligheden. Montøren skærer huller til aquastop for opvaskemaskiner, hvis nødvendigt. Dog kun i vaskeskabe.
Særligt for vaskemaskiner og opvaskemaskiner
- Skal vandtilløbet trækkes igennem et skabsarrangement, skal der være boret et hul på 10 cm. i diameter mellem de to skabe inden montøren kommer.
- Der skal være en let tilgængelig og fuldt funktionsdygtig tilslutningshane, der kan åbnes og lukkes med hånden, med udvendig gevindstørrelse på 1/2" eller 3/4" (svarende til 19ller 24 mm.) og med plads til at montere tilløbsslangen.
- Der skal være fast afløbsrør til vask med en diameter på mindst 30 mm.
Specielle forhold for kogeplader: Montøren tilslutter kogepladen og ligger den i et i forvejen udskåret hul, men fuger ikke ved planlimning eller på anden måde fastgør kogepladen til bordpladen.
Specielle forhold for køleskabe, kølefryseskabe, fryseskabe og kummefryser: Disse skal ved bortskaffelse være tømt for madvarer og tørret rene for vand.
Der udføres ikke tømrer- eller VVS arbejde ved montering.
Såfremt der ikke er klargjort når montøren ankommer, vil der blive faktureret en genmontering á kr. 795, hvis montøren skal komme tilbage for at fuldføre opgaven. Betalingen for forgæves installation refunderes ikke.
eNemo.dk tilbyder at bortskaffe dit gamle produkt. Det skal blot stå afmonteret, tømt og klar på gadeplan, når fragtmanden ankommer. Fragtmanden venter ikke på at produktet afmonteres.
Hvis du har bestilt opbæring med bortskaffelsen, bæres varen ud/ned.
Hvis du har bestilt opbæring og montering med bortskaffelsen, bæres varen ud/ned, og afmonteres.
Reklamationer:
Der ydes 2 års reklamationsret på alle produkter i henhold til købeloven. Dette betyder, at du i tilfælde af en mangel ved varen, enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen. Disse muligheder afhænger af den konkrete situation. Dette betinges selvfølgelig af, at reklamationen er berettiget, og ikke opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadevoldende adfærd.
En eventuel fejl eller mangel skal i henhold til købeloven påberåbes inden for rimelig tid efter manglen viser sig. Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen har ytret sig.
Reklamationer, hvor det viser sig, at der ikke findes fejl på produktet, faktureres kunden.
For hvidevarer er det producentens serviceorganisation der foretager reklamationsreparationer. Det vil sige, at varen ikke skal indsendes, men reparationen bliver foretaget på din bopæl. Du skal blot kontakte producenten. Du finder producenternes kontakoplysninger her: Servicebesøg på www.enemo.dk.
Før øvrige produkter kan der reklamers via reklamationsformularen på www.enemo.dk, eller ved at kontakte:
eNemo.dk
Bredskiftevej 20
8210 Aarhus V
Tlf.: 81 10 33 88
E-mail: info@enemo.dk
Fortrydelsesret:
eNemo.dk
Bredskiftevej 20
8210 Aarhus V
Når du fortryder dit køb tilbagebetales købesummen naturligvis til dig. Dette gøres ved en overførsel til din bankkonto, når vi har fået varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsesretten. Inden returneringen skal du udfylde og sende returformularen på www.enemo.dk.
Det fremmer ekspeditionen, hvis fyldestgørende informationer følger pakken f.eks.: kopi af ordrebekræftelse, kopi af forudgående korrespondance mv., registreringsnummer og kontonummeret for den bankkonto hvortil refusionen kan foregå.
Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt per efterkrav.
Hos eNemo.dk kan du bestille dine varer online og betale via: Dankort (Dankort/VisaDankort gebyrfrit), Visa/JBC/Visa Electron (1,25%), Danske Bank kreditkort (1,25% Mastercard (danske). Ved betaling med kreditkort på eNemo.dk bliver beløbet først hævet, når varen er afsendt fra vores lager. Dette betyder, at du også sagtens kan bestille varer til senere levering, og beløbet først hæves når varen er afsendt.
Ved betaling med kreditkort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for, at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. eNemo.dk anvender SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dette betyder, at du ikke har nogen selvrisiko, hvis dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter sig af SSL. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr. i tilfælde af dit dankort misbruges ved brug af PIN-koden. De data der sendes i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL) og det er kun PBS der kan læse disse. Hverken eNemo.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.
Købe-guide
Sådan foretager du et køb på www.enemo.dk:
Læg varen i indkøbskurven:
Ud for hver vare er der en ”bestil” knap. Denne knap skal du klikke på, hvis du ønsker at lægge varen ned i indkøbskurven. Inden du gør dette, skal du tage stilling til om du ønske nogle af vores serviceydelser. De vælges under bestil kanppen. Øverst i højre hjørne af skærmen kan du hele tiden se det beløb, som du har bestilt/købt for.
Se hvad der ligger i din indkøbskurv:
Når du klikker på ”Din Indkøbskurv”, får du en oversigt over, hvilke produkter du har lagt i indkøbskurven. Her kan du også fjerne varen igen, ligesom du har mulighed for at annullere ordren og derved fjerne den helt.
Kassen Trin 1:
Når du har fundet alle varer du vil købe, skal du udfylde dine personlige oplysninger. Hvis der er en anden leveringsadresse skal denne tilføjes. Det er vigtigt, at denne udfyldes korrekt, dels så varen bliver afsendt til den rigtige adresse, så vi kan komme i kontakt, hvis vi skulle have et spørgsmål med din ordre, og så vi kan sende dig en ordrebekræftelse på din email-adresse.
Betaling Trin 2:
Her vælger du det betalingsmiddel du ønsker at bruge. Du kan betale med følgende: Dankort, Visa-Dankort, Visa, MasterCard, Danske Banks netbank, Nordea E-betaling og Bankoverførelse.
Godkend ordre:
Inden du fortsætter med din betaling, beder vi dig bekræfte dine oplysninger, dit køb og at du har accepteret vores forretningsbetingelser. Tryk på knappen ”Godkendelse” og derefter "Godkend og gå til betaling", hvis du ønsker at godkende ordren.
Gennemfør betaling:
Når du kommer ind på dette skærmbillede, er du i et ”sikkert område”. Dette betyder, at alle dine oplysninger bliver krypteret (gjort ulæselige), når de sendes ud over internettet. Indtast de nødvendige oplysninger og tryk herefter på ”videre”.
Ordrebekræftelse:
På ordrebekræftelsen står alle oplysninger, som skal bruges i forbindelse med din ordre. Ordrebekræftelsen vil blive sendt til din email-adresse. Betaling for varen vil først blive trukket fra din konto, når produktet sendes.
Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”sessioncookies”. ”Sessioncookies” er til for at holde styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. ”Sessioncookies” gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser. Der findes en anden type cookies som kaldes ”permanent cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.
På eNemo.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig som forbruger.
Du har altid mulighed for at slettet cookies fra din PC. Det kan f.eks. gøres på følgende måde: I Internet Explorer 9.X, slettes cookies under menuen ”sikkerhed” > ”slet browserdata” > vælg ”cookies” og tryk ”slet”.
Log statistik:
Personlige oplysninger:
For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
Når der indsamles personoplysninger via vores website sikrer vi, at dette altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således, at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
Direktøren for JK HOLDING APS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige er Jesper Mark.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet af eNemo.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos JK HOLDING APS, har du altid ret til at gøre indsigelser mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til JK HOLDING APS via e-mail: info@enemo.dk.


Facebook
YouTube